-->

Eventyret om de fire toner i den stille julenat


Dette er historien om en lille melodis lange, eventyrlige rejse fra kirken i den østrigske by Oberndorf til amerikansk pophit, international fredshymne og verdens mest udbredte julesalme. ”Stille Nacht” synger man på tysk på de fire magiske toner g, a, g og e. I USA hedder sangen ”Silent Night”. Vi danskere synger ”Glade jul”, og juleaftensdag 2018 har melodien levet i 200 år

Facebook
Twitter

Kapitel 1:
Tonerne fra Oberndorf

 
 

er var engang fire toner, som svævede rundt i decembermørket og ventede på, at en sangstemme og et instrument skulle fange dem ind. Hver for sig var de såmænd fine nok, men kun på en ganske ordinær måde. Når de var sammen, kunne de derimod skabe smuk musik. Og helt magisk ville det blive, hvis de fik nogle gode ord at spille sammen med.

Det skete en juleaftensdag for præcis 200 år siden, da de fire toner fulgtes ad hen til en musiklærer i en lille by nær Salzburg i Østrig. En musiklærer, som netop da sad og havde hårdt brug for musikalsk magi. I en fart.

Tonerne hed Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard. Gerhardt og Gerhard var tvillinger og lignede hinanden til forveksling, men Gerhardt kom altid først og var lidt længere end Gerhard. Erhard var deres fætter, og Adelhard var også en del af familien, selvom jeg ikke lige kan huske, hvordan det var med ham.

Musiklæreren hed Franz Xaver Gruber, og han sad i sit hjem i landsbyen Arnsdorf, hvor han også var kirketjener og organist, og klimprede på tangenterne, mens han nynnede lidt. Han skrev ned og stregede ud igen. Han prøvede nogle toner af og forkastede dem igen. Han sukkede. Han havde ikke meget tid, og den opgave, han havde fået, var svær.




I Oberndorf er opført et Stille Nacht-kapel til minde om begivenheden for 200 år siden. Foto: Ritzau/Scanpix



Hvordan sætter man toner til et digt, der handler om den stille, hellige julenat? Hvordan er lyden af stilhed? Hvordan er lyden af julefred?

Musiklæreren sukkede. Han havde en drøm om at blive en berømt komponist, men indtil videre var han bare den lokale musik-kapacitet. Han var også korleder ved Sankt Nikola-kirken ovre i Oberndorf fire kilometer fra hans hjem. Netop denne juleaftensdag havde han hårdt brug for musikalsk magi til den koncert, der skulle finde sted samme aften efter julegudstjenesten i Oberndorf.

Tidligere på dagen havde den nye præst ved Sankt Nikola-kirken, Joseph Mohr, sat musiklæreren på en krævende opgave. Præsten havde ikke et orgel, han kunne bruge til sin gudstjeneste, men da han selv holdt af at spille folkelige melodier på sin guitar, havde han fået den idé, at han og Gruber kunne give en lille julekoncert i forlængelse af gudstjenesten. Derfor langede Mohr et papir over til Gruber, hvor der var noteret seks vers, og bad ham komponere en melodi til, der egnede sig til guitarakkompagnement. Spillet på guitar lyder melodien sådan her:






Det var et digt, som Mohr havde skrevet en inspireret decemberstund et par år tidligere, da han boede i byen Mariapfarr godt hundrede kilometer derfra.

”Stille Nacht, heilige Nacht,” lyder de samme fire ord, som indleder hvert af de seks vers. Digtet hylder det fredfyldt sovende Jesusbarn med de kønne hårlokker, som Josef og Maria våger over i den smukkeste af alle nætter, mens himlens engle synger ”Halleluja”. Barnet, der skal bringe frelse til hele verden og broderlig fredsslutning mellem verdens folkeslag.

Det sidste hang sammen med, at Mohr skrev sit digt i år 1816. Det var året efter, at Europa omsider havde sluttet fred efter de to årtiers krige og konflikter, som den franske kejser Napoleon både lagde navn til og bar en stor del af skylden for. Millioner af mennesker var døde. Nu var freden her, men de europæiske befolkninger var fattige og martrede af de mange års krig, og netop dét år skulle blive kendt som ”året uden sommer” på grund af et fjernt vulkanudbrud, der hyllede hele verden i mørke. Sjældent havde der været så meget brug for fred, frelse og musikalsk magi i verden som da.

Netop da Gruber fortvivlede allermest over den vanskelige opgave med den korte frist, han var blevet sat på af den ellers ganske sympatiske – og meget musikalske – præst, ankom de fire toner.

Ligesom alle andre toner var de usynlige, men hvis man skrev dem ned, kunne man finde dem igen.

Det der med navnene er dog lidt kompliceret. For Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard – g, a, g og e – er egentlig kun deres navne, når tonearten er C-dur, som er den almindeligste toneart til klaver. Melodien blev faktisk noteret ned i D-dur af Gruber, fordi den toneart egnede sig godt til guitar. I denne toneart hedder de fire toner a, h, a og f#.

Men Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard var så glade for deres navne, at de får lov til at beholde dem i det her eventyr. Det vigtigste i en melodi er heller ikke tonearten, men hvordan tonerne forholder sig indbyrdes til hinanden.

Og disse fire toner passede perfekt både til hinanden og til Joseph Mohrs ord. Gerhardt, Adelhard og Gerhard fordelte sig over ”Stille”, med den lange Gerhardt i front, og så tog Erhard sig af ”Nacht”. Lige bagefter gentog de øvelsen med ”heilige” og ”Nacht”.




Franz Xaver Gruber, der for 200 år siden skrev melodien til ”Stille Nacht, heilige Nacht”.



Gruber drog et lettelsens suk. Snart fandt han nogle andre geledder af toner, som kunne følge efter de fire anførere og dække resten af ordene. Bortset fra de fire sidste toner i både tredje og fjerde linje. Dér satte han sit drømmehold ind endnu engang, så Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard i alt kom til at optræde fire gange sammen i hvert af sangens vers. Takten, han valgte, var seks ottendedele. I dag ville vi skrive tre fjerdedele, men gjorde man dét dengang, ville en musiker tro, der skulle spilles vals.

Denne melodi var noget helt andet. En såkaldt siciliano, hvis vuggende, pastorale tempo på den tid blev forbundet med det stille, simple liv på landet langt borte fra de fejende valsetrin i de store balsale i Wien. Mere ligesom de hyrder ved Betlehem, der engang så Herrens engle i den stille julenat

Gruber smilede tilfreds. Nu vidste han, hvordan stilhed og julefred lyder.

Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard befandt sig også fint dér i rummet hos musiklæreren. Og endnu bedre, da de senere på aftenen optrådte ved deres allerførste koncert sammen i Sankt Nikola-kirken i Oberndorf. Gruber og Mohr sang for bakket op af kirkens kor, og Mohr spillede til på sin guitar.

Publikum i kirken var begejstrede. Mens en snehvid juleaften langsomt gled over i en stille, hellig julenat, kom Mohrs digt og de fire magiske toner, der var dukket op hos Gruber, til live som en smuk julesalme, der skulle leve i mere end 200 år.

 

Kapitel 2:
Som ringe i vandet

 
 

iden gik. De fire toner var glade for melodien og håbede, at musikken nu kunne komme ud i hele verden, og at de kunne blive sammen. For modsat os mennesker er toner usynlige, og modsat os mennesker kan toner være både to og tusind steder på samme tidspunkt. Men ligesom for os mennesker gælder det for toner, at det er godt at blive sammen, når man har fundet nogen, man klinger godt sammen med.

Da julekoncerten i kirken var slut, nedskrev Gruber et arrangement af melodien for sit eget instrument, orgelet. Men da først Gerhardt, Adelhard, Gerhard, Erhard og de andre var noteret ned, foretog musiklæreren sig ikke mere. Han var ikke utilfreds med værket, slet ikke. Men det var jo hverken en symfoni eller en klaverkoncert. Det var blot en lille komposition, simpel og lavmælt som en vuggevise, tænkte han.

Ordene og tonerne om den stille nat røg ned i skuffen og var ikke bare stille, de var helt tavse – bortset fra et enkelt snøft i ny og næ fra Erhard, der var en meget sentimental tone.

Sådan gik årene tavse hen, indtil en orgelbygger en dag kom til Oberndorf for at sørge for, at byens kirke kunne få et funktionsdygtigt orgel. Orgelbyggeren, der hed Karl Mauracher, talte med Gruber, som undervejs i samtalen fik nævnt den fine julekoncert, han engang havde været med til at lave helt uden orgel. Det endte med, at Mauracher fik en kopi af noderne med sig hjem til byen Fügel i Tyrol langt borte.

Så gik der igen en rum tid, hvor tonerne bare var landet i endnu en skuffe, men så en dag blev de fundet frem og kom for alvor ud at rejse.

Dengang var der flere sangglade familier på egnen, der blev berømte på at rejse rundt og optræde med deres hjemegns vemodige sange. Den ene var familien Rainer, som kom fra orgelbygerens hjemby Fügel og som optrådte for konger og kejsere i hele Europa. En anden familie hed Strasser og boede ikke så langt derfra. Der var fire Strasser-søskende, hvis far var handskemager, og de tog med ham rundt på julemarkeder over hele Europa for at lokke kunder til butikken med deres smukke sange. I 1831 sang de ”Stille Nacht, heilige Nacht” på et julemarked. Og året efter tog de på koncertturné til blandt andet Leipzig i Tyskland med det, der blev præsenteret som tyrolske folkemelodier. Bagefter blev tekst og noder til fire af disse sange trykt på et trykkeri i byen. Den ene af dem var ”Stille Nacht, heilige Nacht”.




Tegning af de fire Strasser-søskende, der i 1831 sang ”Stille Nacht, heilige Nacht” på et julemarked.



Sådan lød det (muligvis), når sangen blev opført af kor:




Mens Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard var på turné i Europa og blev mangfoldiggjort i en tysk trykkemaskine, lå det oprindelige nodeark endnu urørt i skuffen. Inden det begyndte at rygtes, hvilken virak den lille melodi var genstand for ude i verden, var præsten og digteren Joseph Mohr død.

Til sidst kom det dog musiklæreren og komponisten Gruber for øre, og i 1854 nedskrev han et dokument, som bevidnede, at det var ham, tonerne først var kommet til. At ”Stille Nacht, heilige Nacht” var en salme fra egnen ved Salzburg og ikke en tyrolsk folkesang, som de fleste troede.

Havde musiklæreren ikke pralet af sin komposition til orgelreparatøren, var toner og ord måske blevet liggende i skuffen. Nu var de kommet ud i hele Europa. Og over Atlanten, hvor tonerne blev hørt så tidligt som 1839 med deres tyske tekst, og hvor en entusiastisk amerikansk præst ved navn John Freeman Young blev så betaget af Gerry, Addy, Gerry og Ernie, som han kaldte dem, at han oversatte Mohrs tekst forholdsvis direkte til engelsk – ”Silent Night, Holy Night” – og fik salmen trykt som den første af syv julesalmer i hæftet ”Carols for Christmas Tide” i New York i 1859.

I mangen en kirke og til mangen en koncert gjorde melodien lykke. Den var blevet ændret en lille smule i forhold til Grubers oprindelige udgave, og selvom den også ofte blev sunget i andre tonearter, var det stadig Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard, der trak læsset.

Det kan godt være, at musiklæreren, som i sit liv skrev bunker af melodier, selv syntes, det var lille bagatel, han havde komponeret juleaftensdag 1818. Men det var disse fire simple toner, som 50 år senere var nået ud i hele verden. Og det er udelukkende på grund af disse toner, at nogen ud over den nærmeste familie i dag husker navnene Joseph Mohr og Franz Xaver Gruber.

 
 

Kapitel 3:
Drømmen om glade jul

 
 

arie Agerbek var navnet på en præstekone på Fyn, som holdt så meget af Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard, at hendes mand, Hans Agerbek, skrev en dansk tekst over tonerne og gav dem til hende i fødselsdagsgave. Marie var syg på både krop og sjæl, og derfor skrev Hans en trøste- og opmuntringssalme til hende med titlen ”Uforsagt, vær på vagt!” Sådan blev tonerne også danske engang omkring 1848.

Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard følte sig dog lidt mærkeligt tilpas der i præstegården i Øster Hæsinge, for ordene handlede hverken om julenatten, Jesusbarnet eller herrens engle. De var ikke blevet oversat, de var havnet i en helt andet verden.

Men næsten på samme tidspunkt sad en erfaren dansk salmedigter ovre i Sorø på Midtsjælland. Han havde blandt andet skrevet så smukt om Guds sol, der står op i øst, og om, at julen har bragt velsignet bud. Nu drømte han om at skrive endnu en julesalme, der tog udgangspunkt i de engle, som forkyndte for alverden, at frelseren var født. En salme, som fortalte, at julenatten og englenes sang ikke var fortid, men evighed.

”Det er lige noget for os,” mente Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard. De fire usynlige, evige klange af stilhed og julefred følte nemlig et vist slægtskab med himlens musikalske budbringere. De pakkede kun det allermest nødvendige og skyndte sig af sted til Sorø, hvor salmedigteren, Bernhard Severin Ingemann netop vågnede af en drøm og straks satte pennen til papiret.

”Glade jul, dejlige jul. Engle flagre bag sky i skjul,” skrev han på sit papir, mens han fornøjet nynnede Gerhardt, Adelhard, Gerhard, Erhard og de efterfølgende toner.

Året var 1850. Danmark var ved at blive født som nationalstat med stor vægt på det danske sprog og var kommet i krig med Tyskland. Danskerne overtog i de år en stor del af den nutidige måde at fejre jul på fra tyskerne, men havde et stort ønske om at gøre traditionerne danske. Ingemann ønskede ikke bare at oversætte salmen. Han ville give den sin egen unikt danske udformning med budskabet om englenes evige sang.




B.S. Ingemann, der skrev de danske ord til ”Glade jul, dejlige jul”.



Sammen med Ingemanns ord kom tonerne nu til at klinge i mange danske sammenhænge. Hans Agerbeks salme blev også brugt og trykt i årene fremover, men skiftede melodi, fordi alle nu forbandt tonerne med jul og Ingemanns engle.

Men salmedigteren syntes selv, at der var noget med linjen om de flagrende engle bag skyen, der rent sangmæssigt ikke fungerede så godt, så i 1852 ændrede han linjen til ”Engle dale ned i skjul”, selvom det er lidt mere uklart, hvad dét egentlig betyder. Mange år senere, i 1996 overvejede en salmebogskommission at skifte tilbage til ”flagre”, men da var ”Engle dale ned i skjul” blevet den eneste linje, der duede for danskerne.

I begyndelsen fik Ingemanns tekst ellers dårlig omtale. En kritiker, der meget passende hed Juul Hansen, skrev, at ”der er hverken ydre eller indre sammenhæng i dette flove julerimeri”.

Men som årene gik, blev generation efter generation af danskere glade for salmen. Blandt andre Danmarks største klassiske komponist, Carl Nielsen, som i 1905 komponerede et lille stykke musik med titlen ”Drømmen om glade jul”. Grubers simple melodi blev flettet ind i vidtløftige musikalske variationer, men hele herligheden begyndte selvfølgelig med de samme fire toner.

Hør operasanger Vilhelm Herold synge ”Glade jul, dejlige jul” i 1909:





 
 

Kapitel 4:
Julefred på Vestfronten

 
 

n isnende kold december i året 1914 viste tonerne sig på en ny måde. Europas nationer havde desværre besluttet sig for at kaste sig ud i det største krigsvanvid, verden endnu havde set. Hvis Napoleonskrigene havde kostet dyrt 100 år før, så var myrderierne tifold værre denne gang. De havde nu stået på i fem måneder og skulle fortsætte næsten fire år mere.

Men et sted ved fronten, nær Ypres i Belgien, skete det i de dage, at fire små fredsskabende toner viste sig i al krigslarmen. Fra deres skyttegrave begyndte de tyske soldater på ”Stille Nacht, heilige Nacht”. Det hørte de ovre på den britiske side, hvorfra der blev sunget ”Silent Night, Holy Night”. Det lød (muligvis) sådan her:






Siden huskede soldater fra flere lokaliteter ved Vestfronten lignende episoder. Nogle huskede, hvordan soldaterne på den engelske side sang salmen ”Oh Come All Ye Faithful”, som fra den tyske side blev besvaret med samme melodi med den latinske tekst ”Adeste fideles”.

Nogle huskede også, hvordan soldater i adskillige dage op til jul lod våbnene hvile, blandede sig med hinanden, udvekslede souvenirs og ligefrem spillede en fredelig fodboldkamp, inden våbnene blev taget i brug igen.




Britiske og tyske soldater mødtes i ”ingenmandsland” under den uofficielle julefred i 1914.



Historien handler om, hvordan menigmand ved fronten ikke så dem på den anden side som fjenden, men blot så sig selv og de andre som ofre for de samme fatale misforståelser.

Der findes dog også knap så rørende beretninger om soldater, der kom op fra skyttegravene for at nyde julefreden, hvorefter de blev dræbt af snigskytter, som tydeligvis så dem som fjenden.

Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard havde nu været med i 100 år, hvor mennesker strides, og hvor mennesker længes efter fred. Hvor end de kom, var der en tilbøjelighed til, at myter og legender om magien i den stille julenat trængte sig på. Men det rene løgn og digt var det ikke. Der blev holdt julefred ved Vestfronten i 1914, stik mod officerernes ordre. Og soldaterne sang i fredens navn om den stille nat. Især på den tyske side. En britisk soldat ved navn Graham Williams berettede efterfølgende om den syngende våbenhvile og fortalte, at det var første gang, han hørte Gruber og Mohrs smukke lille østrigske salme.




Britiske og tyske soldater begraver deres døde under julefreden.



Nogen rigtig lykkelig slutning fik denne del af juleeventyret dog ikke. Det blev jul tre gange mere, før verdenskrigen sluttede. Hver gang sørgede officerer på begge sider for at forhindre en gentagelse af den stille julefred fra krigens første år. Og 20 år efter, at den første krig sluttede, begyndte en ny og endnu værre. Den 7. december 1941 blev den for alvor til en verdenskrig, da japanerne bombede amerikanernes flådebase Pearl Harbor på Hawaii.

I julen 1941 opholdt den britiske premierminister Winston Churchill sig derfor i USA, hvor han i Det Hvide Hus i Washington mødte præsident Franklin D. Roosevelt, som netop – med blødende hjerte – havde kastet sit land ind i den altødelæggende krig. Uden for den amerikanske præsidentbolig samlede en stor menneskemængde sig, og de to statsmænd sluttede sig til dem og sang for på en fælles, stille julesalme, som egnede sig så godt til at mobilisere, hvad der overhovedet kunne mobiliseres af stille andagt, fremtidstro og fredshåb.

Som altid når der var brug for dem, dukkede de fire toner og deres følgesvende op. Nu som en særligt gribende version af ”Silent Night”.

 
 

Kapitel 5:
Den amerikanske drøm

 
 

yden af stilhed nåede for alvor ud i verden, efter at en 32-årig amerikansk jazzsanger den 13. november 1935 stod en i et lydstudie og sang en tre minutter og to sekunder lang udgave af ”Silent Night”. Denne version af sangen omdannede definitivt de fire gæve toner Gerry, Addy, Gerry og Ernie og deres venner til at være lige så meget popmelodi som kristen salme. Harry L. Crosby Jr. var sangerens navn, men publikum kendte ham som Bing Crosby, og i dag kendes han ikke alene som en af periodens markante croonere, der smeltede ethvert hjerte med deres særlige smægtende og vibrerende måde at synge tonerne på. Han ses også som verdens første ”multimediestjerne”, fordi han allerede dengang i 1930’erne både var en stjerne på scenen, i radioen, på plade og på film. Hans plade-salgstal slog alle rekorder, ikke mindst for ”Silent Night”, som dog blev overgået syv år senere – af Crosby selv, da han indspillede ”White Christmas”. Sådan lyder ”Silent Night” i en crooner-version:






Bing Crosby var en stjerne længe, men Gerry, Addy, Gerry og Ernies liv i amerikansk show business blev meget længere. Siden den østrigske salme ”Stille Nacht” blev til popsangen ”Silent Night” er den indspillet så mange gange, at der på musiktjenesten Spotify kan findes omkring 26.000 forskellige versioner af den. Blandt de mange, mange sangere, der op gennem 1950’erne, 1960’erne og videre frem tog den simple melodi med de fire magiske toner under behandling, var Ella Fitzgerald, Dinah Washington, Frank Sinatra, Cliff Richard, Elvis Presley, Johnny Cash, Aretha Franklin og Diana Ross. Endnu flere stjerner end dem, der indspillede sangen på plade, optrådte med den til alverdens juleshows.




Bing Crosby indspillede en version af ”Silent Night” i 1935. Foto: Jeff Robbins/AP/Ritzau Scanpix



Nogle popsangere havde visse reservationer over for at synge teksten, der forkynder det kristne julebudskab, og valgte derfor at udelade nogle af ordene i deres versioner. Da Barbra Streisand, der er jøde, i 1967 indspillede sangen, var ordene om, at det var frelseren, der var blevet født, for eksempel ikke med. Men det var tonerne.

Som regel var Gerry, Addy, Gerry og Ernie arrangeret omtrent som Bing Crosby havde gjort det. Klaver. Blide strygere. Kor. Smægtende stemme. Langsomt tempo. Andagtsfuld stemning. Det var altsammen meget smukt, men netop der i de vilde 1960’ere begyndte de fire toner at kede sig – og blev blandet ind i et par vilde eksperimenter.

Det ene fandt sted allerede i 1966, da Gerry, Addy, Gerry og Ernie fandt hen til en folk-popduo, som netop da var ved at blive rigtig store. Gennembruddet var kommet året før, da sangen ”The Sound of Silence” var strøget opad på hitlisterne. De fire toner, som selv var komponeret som lyden af stilhed i den smukke julenat, tænkte derfor, at Simon & Garfunkel var noget for dem. Det var en kaotisk tid, og sangerne valgte at indspille en engleblid udgave, hvor Garfunkel sang med sin fine, fine stemme, men derefter mixe den sammen med en foruroligende radionyhedsudsendelse fra den 3. august 1966, der blandt andet rummede en nyhed om en optrapning af Vietnamkrigen. ”Seven O’Clock News/Silent Night” kalde de denne protestsang-udgave af den gamle salme.

I december 1969 blev Gerry, Addy, Gerry og Ernie endnu mere vilde, elektriske og langhårede, da de dukkede op i et pladestudie i New York, hvor Jimi Hendrix med godt med strøm på sin guitar jammede over de tre melodier ”Little Drummer Boy”, ”Silent Night” og ”Auld Lang Syne” som sin afsked med 1960’erne. Måske den vildeste af de 26.000 indspilninger.




Guitaristen Jimi Hendrix indspillede i 1969 et temmelig syret medley, hvor ”Silent Night” indgik. Foto: Allan Moe/AP/Ritzau Scanpix



Året efter var Hendrix død, men Gerry, Addy, Gerry og Ernie fortsatte deres fantastiske liv som toneverdenens udgave af den amerikanske drøm. Historien om de fattige europæiske indvandrere, der takket være hårdt arbejde og en dybfølt tro på Gud arbejdede sig op til superstjerner og millionærer. Og indspilningerne af ”Silent Night” som sentimental jule-popsang fortsatte. En hæs Rod Stewart, en indfølt Sinead O’Connor, en gospelkor-støttet Mariah Carey, en countryudgave med Taylor Swift, en minimalistisk klaverudgave med Justin Bieber – og i 200-året en ekstra poleret soulversion med Jessie J og et helt symfoniorkester.

Tonerne selv var til sidst temmelig overvældede over, hvor mange gange de blev trukket ind på scenen og i lydstudiet. Fra den mest inderlige solostemme til Simon & Garfunkels sammenmixede og Jimi Hendrix’ strømførende eskapader. Men en dag gav en amerikansk pianist og komponist, Jim Brickman, sit bud på en forklaring. Så snart folk hører de indledende toner spillet i trefjerdedelstakt, er sangen genkendt, og derefter kan man gøre med melodien og takten, hvad man vil. Der er fri leg.

 
 

Kapitel 6:
Toner til hele verden

 
 

å en smuk og feststemt forårsdag, den 2. maj 2011, var der mange mennesker mødt op i byen Sankt Wolfgang i Østrig. Ikke så langt fra storbyen Salzburg eller Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhards fødeby Oberndorf. Flere hundrede østrigske beslutningstagere og kulturpersonligheder var samlet for at fejre, at Østrig havde fået i alt 15 folkelige traditioner og kulturskatte optaget på Unescos liste over immateriel verdenskulturarv. Det vil sige FN’s organisation for uddannelse, forskning og kulturs fortegnelse over kulturelle frembringelser fra ét sted i verden, der har et budskab til resten af planeten til alle tider.

Blandt deltagerne var også Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhard i en særligt festklædt udgave, for den dag blev de fire små toner optaget i det fine selskab sammen med Joseph Mohrs digt.




Mindesmærke ved Franz Xaver Grubers fødested i Hochburg-Ach, Østrig. Foto: Ritzau Scanpix



Præsidenten for det østrigske ”Stille Nacht Gesellschaft”, Michael Neureiter, holdt festtalen og sagde til de rødmende toner, at sangen tematiserer menneskets ønske om altomfattende fred. Den formidler en følelse af samhørighed, mellemmenneskelig udveksling og gensidig forståelse. Den har en generationsoverskridende, forbindende virkning og forener forskellige aldersgrupper, konfessioner og kulturer. De fire toner var ved at falde ned fra stolen. Engang lå de glemt i en skuffe, siden blev de til en lille kristen salme og en simpel popmelodi. Nu var de intet mindre end et fredsbudskab til hele menneskeheden. Sådan lyder tonerne, når de spilles på klaver:






Årene gik, og hyldesten fortsatte. I tonernes hjemland blev der rejst mindesten og åbnet museer adskillige steder. Sankt Nikola-kirken, hvor det hele begyndte, eksisterede ikke mere, men i stedet havde man bygget et Stille Nacht-kapel i Oberndorf til minde om begivenheden. Og i Messines i Belgien blev der i 2014 rejst et mindesmærke over julefreden under Første Verdenskrig. På mindestenen skrev man de første linjer af ”Stille Nacht” på tysk, og nedenunder blev der på engelsk skrevet ”A lull in the hate”, hvilket betyder noget i stil med et lille, fredeligt blund midt i hadet.

Op til Gerhardt, Adelhard, Gerhard og Erhards 200-års fødselsdag satte Østrig alle sejl til med udstillinger, bogudgivelser, en ”Stille Nacht”-film og adskillige koncerter og nykomponerede musicals om Mohr, Gruber og de legendariske toner.

Det var lige før, tonerne selv syntes, det var for meget.

 
 

Kapitel 7:
Salig fred, himmelsk fred

 
 

er var engang fire toner, som svævede rundt i decembermørket og ventede på, at en sangstemme skulle fange dem ind. Det var Danmark, året var 2018, og juleaftensgudstjenesten var i gang. Hjemme ventede andestegen, juletræet, julegaverne og det fine lille hæfte med Herrens engle udenpå og de mange ord, vi kender så godt, men alligevel ikke helt kan huske, når det gælder, indeni.

Tonerne er vi derimod aldrig i tvivl om. De er lyden af stilhed. Lyden af julefred. Lyden af juleaften. I den tyske delstat Bayern sagde man engang, at det var forbundet med uheld at synge ”Stille Nacht” tidligere på året end på sangens fødselsdag, den 24. december. At tonerne skulle være en gave, der ikke må åbnes før juleaften, er dog en idé, som det 20. århundredes pophit-kultur aldrig har abonneret på.




Den 200 år gamle melodi vil med garanti lyde i mange stuer den 24. december. Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix



Tonerne lød for første gang i Oberndorf for 200 år siden og har lige siden stillet sig til rådighed hver eneste december for alle tænkelige arrangementer, variationer og oversættelser eller gendigtninger til hundredvis af jordens sprog.

”Glade jul” er sammen med sine slægtninge i andre lande verdens mest udbredte julesalme.

Også i 2018 vil de fire magiske toner klinge ud i den stille julenat, og juleaften vil der i mange stuer lyde noget i stil med det her:






Glade jul, dejlige jul,
engle dale ned i skjul!
Hid de flyve med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
lønlig iblandt os de går!

Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
evig er englenes sang.

Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunge om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
salig er englenes sang.

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Stille Nacht! Heilige Nacht!
Alles schläft; einsam wacht
Nur das traute hoch heilige Paar.
Holder Knab' im lockigen Haar,
Schlafe in himmlischer Ruh!
Schlafe in himmlischer Ruh!

Stille Nacht! Heilige Nacht!
Gottes Sohn, o wie lacht
Lieb' aus deinem göttlichen Mund,
Da uns schlägt die rettende Stund'.
Jesus in deiner Geburt!
Jesus in deiner Geburt!

Stille Nacht! Heilige Nacht!
Die der Welt Heil gebracht,
Aus des Himmels goldenen Höhn,
Uns der Gnaden Fülle läßt sehn,
Jesum in Menschengestalt!
Jesum in Menschengestalt!

Stille Nacht! Heilige Nacht!
Wo sich heut alle Macht
Väterlicher Liebe ergoß,
Und als Bruder huldvoll umschloß
Jesus die Völker der Welt!
Jesus die Völker der Welt!

Stille Nacht! Heilige Nacht!
Stille Nacht! Heilige Nacht!
Lange schon uns bedacht,
Als der Herr vom Grimme befreit
In der Väter urgrauer Zeit
Aller Welt Schonung verhieß!
Aller Welt Schonung verhieß!

Stille Nacht! Heilige Nacht!
Hirten erst kundgemacht
Durch der Engel Alleluja,
Tönt es laut bei Ferne und Nah:
"Jesus der Retter ist da!"
"Jesus der Retter ist da!"

Silent night! Holy night!
All is calm, all is bright,
Round yon Virgin Mother and Child!
Holy Infant, so tender and mild,
Sleep in heavenly peace!
Sleep in heavenly peace!

Silent night! Holy night!
Shepherds quake at the sight!
Glories stream from Heaven afar,
Heavenly Hosts sing Alleluia!
Christ, the Saviour, is born!
Christ, the Saviour, is born!

Silent night! Holy night!
Son of God, love’s pure light
Radiant beams from Thy Holy Face
With the dawn of redeeming grace,
Jesus, Lord, at Thy Birth!
Jesus, Lord, at Thy Birth!


Dansk tekstTysk tekstEngelsk tekst




 



 
 

KREDITERING