Hvad ved vi egentlig om Gud?



I mange århundreder har kristne æret og frygtet en gammel mand med hvidt skæg, som formår at være pottemager, konge og jordemoder på én og samme tid. Nu kæmper teologer for at gøre troen på en højere kristen magt relevant i et sekulært samfund. I anledning af påsken ser Kristeligt Dagblad nærmere på, hvad vi ved om Gud



Af Mette Skov Hansen
24. marts 2018

Facebook
Twitter
 






På en hylde på Leise Christensens kontor ligger et særligt kortspil. Den aarhusianske sognepræst i Skt. Johannes Kirke tager det ned og begynder at gennemgå de 55 farverige billedkort, som forestiller alt fra lam og løver til veje og vind.

”Der er en klippe, en kriger, torden, en høne, en læge, en enebærbusk og en åben dør,” remser hun op.


 

 



Umiddelbart kan det være svært at finde en klar sammenhæng i de mange motiver, hvilket gør det godt at have Leise Christensen ved hånden. For ifølge hende er der tale om billeder af ét og samme motiv: Gud.

”I dag har mange mennesker enten et meget fastlåst eller et meget diffust billede af, hvem eller hvad Gud er. Hvor nogle har brug for at få det løsnet op, behøver andre et mere konkret billede end Gud som en ånd eller energi, hvis de overhovedet skal kunne forholde sig til ham. Derfor lavede vi kortspillet her. Det skal vise alle de gudsbilleder, der rent faktisk findes i Bibelen,” siger hun.


 

 


Da Leise Christensen i 2011 lavede kortspillet ”Kort om Gud”, der blandt andet er tiltænkt studiekredse og konfirmander, fandt hun over 100 steder i Bibelen, hvor Gud beskrives som noget konkret. Hun fortsætter med at remse nogle af de udvalgte motiver op: Gud som forsvarer, jordemoder, pottemager, konge, dommer, vingårdsejer, bjørn, ørn, lampe og som kærlighed og far. Og hun kan blive ved.

Når sognepræsten beder sine konfirmander vælge det kort, der passer bedst til deres gudsbillede, svares der ifølge hende ”i øst og vest”.

”Nogle har været glade for, at Gud kunne beskrives som en mor, fordi deres mors kærlighed og varme var vigtig for dem. Og en pige kunne godt lide billedet af den åbne dør, da Gud for hende var indgangsporten til en tryg væren i verden. Det er flot, hvad de får ud af kortene. Men for mig er det vigtigste, at de forstår, at Gud altid er mere, end man lige kan sige,” siger hun.

 
 



GUD I ANDRE RELIGIONER


  • Jødedommen: Har kun én Gud, som ifølge Det Gamle Testamente hedder Jahve. Han har skabt verden, er allestedsnærværende og udvalgte sig et særligt folk, Israel.

  • Islam: Har kun én Gud, som kaldes Allah, men traditionelt tilskrives 99 navne. Islams vigtigste profet, Muhammed, har ifølge islam modtaget åbenbaringer samlet i Koranen, der opfattes som ord givet direkte fra Gud.

  • Hinduismen: Har mange forskellige guder. Vigtigst er Brahma, som både er en skabergud, der sammen med guderne Vishnu og Shiva udgør en treenighed, og betegnelsen for den højeste og altgennemtrængende ånd. Hinduer udvælger ofte en enkelt gud, som de er særligt knyttet til.
  • Buddhismen: Har ingen guder. Her tror man i stedet på erkendelsen af nirvana som det endelige mål.

  • Kilde: religion.dk





GUD I ANDRE RELIGIONER


  • Jødedommen: Har kun én Gud, som ifølge Det Gamle Testamente hedder Jahve. Han har skabt verden, er allestedsnærværende og udvalgte sig et særligt folk, Israel.

  • Islam: Har kun én Gud, som kaldes Allah, men traditionelt tilskrives 99 navne. Islams vigtigste profet, Muhammed, har ifølge islam modtaget åbenbaringer samlet i Koranen, der opfattes som ord givet direkte fra Gud.

  • Hinduismen: Har mange forskellige guder. Vigtigst er Brahma, som både er en skabergud, der sammen med guderne Vishnu og Shiva udgør en treenighed, og betegnelsen for den højeste og altgennemtrængende ånd. Hinduer udvælger ofte en enkelt gud, som de er særligt knyttet til.

  • Buddhismen: Har ingen guder. Her tror man i stedet på erkendelsen af nirvana som det endelige mål.

  • Kilde: religion.dk

 
 


Men hvad kan man egentlig overhovedet sige om den Gud, som verdens mange kristne tror på og betror sig til? Det spørgsmål er blevet studeret og diskuteret i århundreder og har lagt grunden til en af verdens ældste videnskaber, teologien, som i Danmark i 1400-tallet var det første og længe også vigtigste fag, man kunne studere. Få vil dog besvare spørgsmålet særligt præcist, hvilket også har gjort Gud til en noget mere individuel størrelse end hans legemliggørelse, Jesus. For hvordan sætter man ord på noget eller nogen, der for mange er så abstrakt?

Samme dilemma har mange kunstnere gennem tiden stået over for, siger kunsthistoriker og tidligere sognepræst Birgitte Thyssen. Ligesom Leise Christensen sidder hun også med en række billeder foran sig, som er en del af en PowerPoint-præsentation, hun bruger under sine mange foredrag om gudsbilleder i kunsten.

”Når jeg holder foredrag, plejer jeg at bruge et citat fra den græske kirkefader Chrysostomos (347-407): Hvordan skal man fremstille et billede, som har det usynlige som tema, og hvordan skal man tegne det, som hverken har omfang, masse eller skikkelse? Det er den problemstilling, der er blevet diskuteret gennem hele kunsthistorien og stadig er aktuel i dag,” siger hun.



 
 
 

Hvordan skal man fremstille et billede, som har det usynlige som tema, og hvordan skal man tegne det, som hverken har omfang, masse eller skikkelse?

Chrysostomos (347-407)
 
 



Først i år 843 efter en længere billedstrid endte kristne med at lade malerne komme til med det argument, at Gud blev inkarneret i Jesus, som var menneske og dermed kunne males. I lang tid efter foretrak mange kunstnere dog at male Gud med symboler som en trekant med et øje i midten, og derudover har forbuddet betydet, at mange af gudsbillederne på Birgitte Thyssens PowerPoint-præsentation forestiller Jesus.

”I Johannesevangeliet siger Jesus selv, at den, der har set ham, har set faderen. På den måde kommer der i kristendommen en forståelse af, at Jesus er den inkarnerede Guds billede og Guds ikon i verden. Det gav værkerne substans og væsen, selvom der heller ikke var nogen kunstnere, som vidste, hvordan Jesus så ud,” forklarer hun.



 
Gud afbilledet som en trekant med et øje i midten i en kirke i Savoy, Frankrig. Foto: Godong/Scanpix Ritzau
 



Af de billeder, som mere specifikt forestiller Gud, har mange fokus på Gud som skaber, siger Birgitte Thyssen.

Hun nævner værker fra 1300-1400-tallet, hvor Gud skaber havene og fylder luften med fugle og vandet med fisk. Og så er der billeder, hvor Gud står i Paradisets have med Adam og Eva, eller det berømte Michelangelo-loftsmaleri i Det Sixtinske Kapel, som forestiller Gud, der skaber Adam. Et andet kendt værk er William Blakes ”Gammel af dage”, hvor Gud sidder i himlen med en passer i hånden og måler verden op.

”I nyere kunst ser vi ofte Gud malet som en brændende busk, et kraftigt lys eller andre symboler. Men i ældre kunst er det særligt den gamle og kraftfulde mand med det store hvide skæg, vi ser,” siger hun.

At Gud males som en ældre mand med skæg, skal man dog ikke give Bibelens beskrivelser æren for, siger Kirsten Nielsen. Hun er professor emeritus og har forsket i de gammeltestamentlige tekster og i Bibelens gudsbilleder.

”Bibelen taler i billeder om Gud. Og som oftest er Gud skildret som en person med øjne, ansigt og krop som et menneske, men vi bliver ikke låst fast på et udseende eller køn for den sags skyld – ud over brugen af ordet ’han’. Når Gud ofte er blevet opfattet som en ældre mand med skæg, skyldes det nok, at man har forbundet det mandlige med styrke og alder med værdighed, autoritet og visdom,” siger hun.



 
Et kendt maleri af Gud som Skaberen er ”Gammel af dage” fra 1793 af William Blake (1757-1827). Her måler Gud verden op med en passer fra himlen. Foto: Godong/Scanpix Ritzau
 



Skal man se nærmere på beskrivelserne i Bibelen, bliver man i Det Gamle Testamente præsenteret for en skabende Gud, som griber ind i den jordiske tilværelse.

”Han har autoritet som en konge, er omsorgsfuld som en hyrde og beskrives også få steder i Bibelen som en mor eller jordemoder. Det er tydeligt, at Gud er skildret i billeder hentet fra hverdagen, hvilket har gjort Gud nærværende,” siger Kirsten Nielsen.

Derudover er Gud ifølge tekster i Det Gamle Testamente tålmodig, trofast og barmhjertig, mens det andre steder står klart, at han også kan blive vred.

”Han beskrives et sted som flammende ild og som en ægtemand, der kan blive jaloux og straffer en, hvis man ’er utro’ med andre religioner. Fordi han har givet loven, er han også den, der straffer, hvis loven brydes. Gud skal altså både elskes og frygtes,” siger hun.

Forskellen på Gud i de to testamenter er ifølge Kirsten Nielsen ikke stor, da Jesus i Det Nye Testamente beskriver den Gud, man kender fra Det Gamle Testamente. Skal man pege på forskelle, beskrives Gud mere som en konge i Det Gamle Testamente og som en far i Det Nye, siger hun.

”Men beskrivelsen som far og konge findes i begge testamenter, og der er i begge tilfælde tale om autoriteter. En far kræver også lydighed, og en konge skal også vise omsorg for sit folk. Det viser bare, at folk til alle tider har brug for en gud, som både udstråler magt og kærlighed,” siger hun.




Udseende og karaktertræk er dog ikke længere det, der fylder mest, når teologer i dag skal beskæftige sig med Gud. Et alvorligt spørgsmål har nemlig trængt sig på i moderniteten: Hvordan kan man tale om Gud?

Sekulariseringen har nemlig gjort noget ved forståelsen af Gud, siger Lars Sandbeck, som er lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og forfatter til flere bøger om gudstanken i nyere tid.

”Kulturer og samfund har til alle tider haft religion og forestillinger om højere magter af en art. Men i dag er troen på Gud ikke længere noget, vi kan tage for givet. For vi lever i en sekulær tid, hvor religion bliver voldsomt problematiseret, og hvor mange ikke tror på nogen gud. Og det har skabt en kritisk situation for teologer,” siger han.

Afvisningen af Gud skete ifølge Lars Sandbeck for alvor i slutningen af 1800-tallet.

I oplysningstiden i århundredet inden var opgøret med idéen om en treenig gud allerede begyndt, ligesom den tyske filosof Immanuel Kant afviste muligheden for at bevise Guds eksistens.

Tanken om en almægtig skaber holdt folk dog fast i, men i sidste halvdel af 1800-tallet lagde filosoffer som Feuerbach, Nietzsche og Marx grunden til en bredere ateisme, som spredte sig derefter, siger Lars Sandbeck.

”Folk blev pludselig skeptiske. Selvom mange lader til at finde troen frem, når de er i eksistentielle kriser eller føler sig gudsforladte, så levner måden, vi tolker verden på, kun meget vanskeligt plads til, at der er en Gud, der kan gribe ind i vores liv. Det bliver en overflødig hypotese.”



 
Immanuel Kant (1724-1804), Friedrich Nietzsche (1844-1900) og Karl Marx (1818-1883) er nogle af de filosoffer, der gennem tiden har sat spørgsmål ved eksistensen af en gud. Fotos: Scanpix Ritzau
 


I dansk teologi begyndte gudsproblemet ifølge Lars Sandbeck for alvor at fylde og skabe debat i 2000’erne. Først afviste sognepræsten Thorkild Grosbøll troen på en skabende og opretholdende gud, og derefter gjorde valgmenighedspræsten Niels Grønkjær op med den overnaturlige og uforanderlige Gud, som skabte universet.

”Jeg tror, diskussionerne er et udtryk for, at det efterhånden er gået op for os i kirken, at vi har sovet i timen og ikke taget højde for den ateistiske udvikling, der var i gang. I dag tror kun omkring 20 procent af danskerne på en personlig gud, mens gudstanken bliver overflødig og meningsløs for flere og flere. Som reaktion forsøger teolger at give ny mening til ordet Gud, hvilket skaber opgør og brydninger i forhold til mere traditionelle idéer og forestillinger om Gud,” siger han og tilføjer, at der for teologer fortsat ligger en stor opgave i at finde ud af, hvordan man tænker og taler, så Gud stadig erfares som relevant for mennesker.

Om dette kan løses med 55 billedkort af lamper og bjørne, vil nok være meget optimistisk. Men for Leise Christensen er det vigtigt, at alle får mulighed for at tænke over, hvilket gudsbillede der passer til dem. Selv ved sognepræsten også, hvilket kort hun selv ville vælge:

”Jeg ville vælge døren. Der er virkelig en åbenhed i det kort. Det er det med at åbne døren ind til en virkelighed, som også er nødvendig at være i,” siger hun.


 
 



PÅSKEN


  • Regnes som kristendommens vigtigste højtid. Er i sin oprindelse den jødiske fest pesach, hvor jøderne fejrer deres udfrielse af Egypten. For kristne er det imidlertid højtiden, hvor Jesu korsfæstelse og opstandelse markeres.

  • Kilde: kristendom.dk





PÅSKEN


  • Regnes som kristendommens vigtigste højtid. Er i sin oprindelse den jødiske fest pesach, hvor jøderne fejrer deres udfrielse af Egypten. For kristne er det imidlertid højtiden, hvor Jesu korsfæstelse og opstandelse markeres.

  • Kilde: religion.dk

 
 




KREDITERING