Overbekymrede forældre får raske børn indlagt

Hospitaler oplever stadig oftere, at helt raske børn bliver indlagt. Det er dog ikke kun forældrenes skyld. Vi har skabt en nulfejlskultur, der tager opmærksomhed fra de reelt syge, lyder advarslen fra læger og sygeplejersker

På Odense Universitetshospital møder man udkørte og overbekymrede forældre flere gange om måneden og tilbyder dem gerne en overnatning eller to, så de kan få hjælp til at få samling på sig selv.
På Odense Universitetshospital møder man udkørte og overbekymrede forældre flere gange om måneden og tilbyder dem gerne en overnatning eller to, så de kan få hjælp til at få samling på sig selv. Foto: Rtizau Scanpix/Iris/modelfoto.

Små børn, der græder meget og sover dårligt om natten, fylder stadig mere på landets hospitaler. Nogle af dem lider også af sure opstød eller har måske haft feber, men ellers fejler de ingenting, og det er en udfordring, der bør gøres noget ved, lyder det fra en række hospitaler og formanden for børnelægerne i Danmark.

På Odense Universitetshospital møder man udkørte og overbekymrede forældre flere gange om måneden og tilbyder dem gerne en overnatning eller to, så de kan få hjælp til at få samling på sig selv.

For deres adfærd er usund for barnet. Men det er uhensigtsmæssigt, at raske børn med trætte forældre tager af de i forvejen knappe ressourcer, siger overlæge på børneafdelingen Karin Lassen:

”Der er de seneste år opstået en øget usikkerhed blandt forældre – ikke mindst fordi der er skåret i fødselsforberedelsen og sundhedsplejen. Samtidig er det at få et barn jo blevet en eksamen for mange, hvor man skal kunne dokumentere, hvor vellykket man er som forælder. Vågner barnet otte gange om natten, er det derfor blevet lettere at gå i panik.”

De forstærkede bekymringer skyldes formentlig også, at førstegangsforældre generelt er blevet ældre og har fået nemmere ved at blive overinformerede på internettet om mulige ting, der kan være galt med deres børn, mener sygeplejerske Malene Klinkby fra Herning Sygehus.

Hun har været med til at udvikle en fælles pædagogisk metode, der skal hjælpe personalet til at imødekomme de fortvivlede forældre bedst muligt.

”Det er som regel meget kompetente forældre, vi møder, men de har mistet mavefornemmelsen for, hvordan man er forældre. Ofte, fordi virkeligheden ikke stemmer overens med alle forestillingerne og forventningerne. Så tager vi en grundig samtale med dem og vejleder dem om eksempelvis søvn og gråd. Vi lover ikke, at barnet sover bedre ved udskrivelse, men forældrene har fået pædagogiske værktøjer og viden med sig, og det er nok til, at vi er trygge ved at sende dem hjem igen,” siger hun.

En stor forskningsundersøgelse viste i 2016, at næsten hvert tredje raskfødte barn bliver indlagt på et hospital, inden barnet er 15 måneder gammelt.

Det er et alt for højt tal, mente en række fagfolk dengang, og det er det fortsat, siger formanden for Dansk Pædiatrisk Selskab, afdelingslæge Malene Boas. Hun vurderer, at det er stort set hver eneste dag, raske børn bliver indlagt af overbekymrede forældre, og problemet er så stort, at det for første gang nogensinde tages op som et punkt på børnelægernes årsmøde den 10.-12. juni.

”De seneste års nedskæringer har gjort alle særligt opmærksomme på at bruge ressourcerne på de rigtige patienter, og så går det simpelthen ikke at bruge så mange kræfter på trætte forældre og børn, der har haft feber et par timer eller døjer med myggestik, der klør ekstra meget,” siger Malene Boas.

Hun understreger dog samtidig, at ansvaret for udviklingen ikke blot ligger hos forældrene. Den er i hendes øjne nemlig mere end noget andet udtryk for en stadig mere udbredt nulfejlskultur – både hos forældre, læger og sundhedsplejersker.

Derfor bliver der kontroltjekket langt mere end tidligere, og et stykke af vejen er det en positiv udvikling. Men den er begyndt at kamme over.

”Der er desværre skabt en grundlæggende usikkerhed omkring især små børns signaler. Der skal mindre til, før forældre søger hjælp, og fagfolk sender raske børn videre i systemet. Jeg savner, at der hele vejen rundt bliver taget mere ansvar, og derfor er vi glade for, at der bliver udviklet nye værktøjer til især forældre, der skal gøre dem mere trygge i deres egne vurderinger,” siger Malene Boas.