Det er på tide, at et nordisk forbund kommer på den politiske dagsorden. Et tættere nordisk samarbejde vil kunne styrke vores demokratier og bruges til at forsvare miljøet, de nordiske velfærdssamfund og det globale udsyn. Men det er afgørende, at vi lærer af historiske fejl. Et tættere nordisk samarbejde skal bygges nedefra og baseres på folkelig støtte. Vi skal ikke blive en dårlig kopi af det topstyrede og centraliserede EU.
Det glæder os, at meningsmålinger i Danmark, Norge og Sverige viser, at mange skandinaver støtter et nordisk forbund frem for EU-medlemskab. Repræsentative meningsmålinger viser, at et flertal af danskerne og svenskerne ønsker et nordisk forbund i stedet for medlemskab af EU.
En måling foretaget af Sentio i juni viste, at 45 procent af danskerne støtter et nordisk forbund, mens kun 36 procent foretrækker, at Danmark bliver i EU. I
Sverige viser en tilsvarende undersøgelse fra juni-juli lignende tal. I Norge har Sentio lavet en meningsmåling for Klassekampen, som også viser, at et nordisk forbund har større støtte end EU-medlemskab.
Vi synes, at det er gode resultater, når man tager i betragtning, at få politikere i Norden aktivt argumenterer for et nordisk forbund i stedet for EU-medlemskab, og at der ikke har været landsdækkende kampagner for et nordisk forbund. Vi vil dog gerne fremme en debat om, hvad et tættere nordisk samarbejde kan give os indadtil, men også over for resten af verden.
En af de store udfordringer for vores demokratier er EU’s voksende magt. EU har et kæmpemæssigt demokratisk underskud, og vores lande er påvirkede af EU enten gennem EU-medlemskab eller EØS-aftalen. For eksempel kan ingen folkevalgt politiker stille lovforslag i EU.
Norge og Island har gennem EØS-aftalen en vetoret over for nye EU-love, som EU-landene Danmark, Finland og Sverige ikke har. Flertallet af de norske og islandske politikere er dog alt for bange for at bruge denne vetoret, men med flere nordiske lande og eventuelt Storbritannien i EØS kan dette billede ændre sig.
Selvom EØS er at foretrække sammenlignet med EU-medlemskab, så indebærer EØS, at det er EU, som i praksis bestemmer reglerne på de fleste områder. Vi ser hellere, at vores lande vælger relationer til EU, som minder om den, Schweiz har. Brexit kan også åbne muligheder for nye alternativer for samarbejde med EU.
Vi ser for os et Norden, som i fremtiden er uden for EU, og som er EU’s gode nabo. Det nordiske forbund kan støtte decentralisering og demokrati og fælles initiativer, når det giver mening. Det kan være for at sikre besparelser eller for at fremme vigtige værdier.
Vi kan i fællesskab forsvare den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel, miljøet, sundheden og vores skattefinansierede velfærdssamfund.
Vi ser desuden gerne, at vi i Norden i højere grad koordinerer udenrigspolitikken med hinanden.
Vi kan etablere fællesnordiske ambassader i andre lande, og det vil for eksempel være oplagt, hvis hele Norden bakker op om den norske indsats for fredsmægling. Tænk, hvis Norden en dag kunne være med til at skabe fred mellem Israel og Palæstina. Vi bør også arbejde for, at Norden får en fælles repræsentation i G20, så vi sammen kan påvirke
verden i bedre retning – ikke mindst på klimaområdet.
Vi skal i Norden lave vores egne prioriteringer, og for os er det vigtigt, at intet nordisk land tvinges til at være med i alle dele af det nordiske samarbejde. Vi ser derfor for os et Norden, hvor nogle nordiske lande kan gå længere end andre.
Vi mener, at det er meget farligt, at EU fortsætter i retning af en stadig snævrere og mere centralistisk union uden folkelig forankring. Intet af euro-landene har afholdt folkeafstemning om, hvorvidt deres nationale valuta skulle udskiftes med euroen. Kun Danmark og Sverige lod befolkningerne bestemme, og i begge disse nordiske lande sagde folket nej tak til euroen.
Nu er EU i gang med at lave en bank-union og en militær union. Det er ikke projekter, som vil være til gavn for Norden. Det er på tide, at Norden sættes på den politiske dagsorden. Ja til et nordisk forbund – nej til EU-staten!
Lave K. Broch er 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU (Danmark), Sigbjørn Gjelsvik er Stortingsmedlem for Senterpartiet (Norge) og Johan Lindblad er initiativtager til foreningen Skandinaviska Republiken (Sverige).