Det er muligt, at amerikanske skoleelever mangler såkaldte 21. århundrede-kompetencer om at være mere digitale, kreative, innovative og samarbejdende, men i Danmark er der mindst lige så meget brug for at sikre, at næste generation fortsat besidder en række af de kompetencer, som også var vigtige i det 19. og 20. århundrede, erklærer undervisningsminister Merete Riisager (LA).
”Jeg mener også det bør være en 21st century skill at kunne stå op om morgenen og rede sin seng. Jeg er mere bekymret for, om unge får den viden, den stamina og den evne til at tage ansvar for sig selv, som der er brug for,” siger ministeren.
I onsdagens Kristeligt Dagblad blev det beskrevet, hvordan store amerikanske tech-giganter som Microsoft og Apple præger den danske undervisningsverdens dagsorden, ikke alene ved at levere programmer og maskiner som computere og iPads, men også på indholdsplanet gennem idéen om, at det nye århundrede kræver nogle nye, særlige egenskaber.
En række danske forskere er kritiske over for denne udvikling, som professor Bent Meier Sørensen kalder et ”angreb på dansk skoletradition”.
Men over for denne avis betoner grundskolens og ungdomsuddannelsernes minister, at selvom hun har indført et forsøg med skolefaget teknologiforståelse og ønsker at gøre det obligatorisk i folkeskolen, så er hun mindst lige så skeptisk over for de amerikanske tech-giganters indflydelse og over for, at ”skærmens magi” får for meget magt i skolen.
”Jeg er meget skeptisk over for idéen om 21st century skills. Jeg er bekymret for, at det bliver for overfladisk. At vi får elever, som er uvidende, fordi de tror, de bare kan slå alt op på Google. At ordet kreativ dækker over manglende systematik. At det at tænke ud af boksen betyder, at man ikke kan tænke konkret. At vi får nogle unge, som har en urealistisk forventning om, hvad verden skal gøre for dem, men som ikke magter at gøre noget for verden,” siger Merete Riis-ager.
I forhold til skolefaget teknologiforståelse præciserer ministeren, at man skal skelne mellem undervisning om teknologi, med teknologi og ved hjælp af teknologi.
Det første handler om at blive klog på, hvordan teknologien virker, både konkret og i forhold til, hvad den gør ved os. Her er den kritiske stillingtagen til for eksempel tech-giganternes indflydelse essentiel, og det er dét, skolefaget skal handle om.
Det andet handler om, at et computerprogram kan indgå som element i eller supplement til den øvrige undervisning, for eksempel når eleverne regner opgaver over internettet i programmet Matematikfessor.
Det sidste handler om infrastruktur. Det handler om, hvilken hardware skoler anskaffer, og om der skal være digitale læringsportaler, som ned i alle detaljer anviser over for lærerne, hvilket konkret indhold de skal undervise i.
Det sidste skal vi være meget mere kritiske over for. Det har aldrig været meningen, at en lærer skulle undervise ud fra at se det hele på en skærm, erklærer Merete Riisager:
”Der er brug for, at både elever og undervisere forholder sig meget mere kritisk til teknologi. Kommuner og skoler skal holde op med at indkøbe en masse digitale løsninger, bare fordi de er digitale. De digitale værktøjer skal bruges, hvor det giver mening, for eksempel til en del af lektiearbejdet, men det er ikke meningen, at teknologien skal overtage undervisningen.”