Danskere har formentlig stødt på nogle gyldne brosten i fortovet i byer i Tyskland, Ungarn og Holland. I dag findes der hele 74.000 såkaldte snublesten i 24 lande ud for de hjem, hvorfra jøder under Anden Verdenskrig blev hentet og senere myrdet af nazisterne blandt andet i udryddelseslejre.
Fra mandag kan man også finde snublesten i fortovene i forskellige gader i København og på Frederiksberg. De skal vidne om 12 mennesker, som døde under holocaust, og hvis sidste bopæl var i Danmark.
En snublesten er en brosten af granit påsat en plade af en stærk messinglegering. I metallet er indgraveret navnene på holocaustofre, deres fødselsdato, deres transport-dato og oplysninger om disse menneskers skæbne under holocaust.
Det er den tyske kunstner Gunter Demnig, der siden 1992 har rejst rundt i Europa og lagt snublesten for at få folk til at standse op og blive opmærksomme på historien netop dette sted.
I 2010 beskrev Kristeligt Dagblad en gruppe danskeres forsøg på at få den tyske kunstner til at placere sten i Danmark, hvor jøder også blev ramt af holocaust. 480 danske jøder blev fanget af nazisterne og sendt til Theresienstadt, hvor 52 døde under opholdet. Desuden blev også et stort antal statsløse jøder udvist fra Danmark mellem 1940 og 1943.
I første omgang lykkedes det ikke den danske gruppe at få stenene hertil. Men nu, næsten 10 år senere, er det endelig lykkedes en initiativgruppe af frivillige at få tilladelser og rejse private donationer til projektet, der dermed bliver en del af det enorme decentrale mindesmærke.
Gunter Demnig lægger de første 12 sten ni steder rundt omkring i København. Forbipasserende vil eksempelvis ”snuble” over en sten ud for Nørregade 27, der beretter om en statsløs jødisk flygtning, Irma Barasch, født 1893, arresteret 29. august 1942, udvist til Tyskland en uge senere og myrdet i Auschwitz.
Der lægges også snublesten i Krystalgade, Bredgade, Sølvgade, Ravnsborg Tværgade, Prinsessegade, Rantzausgade, Carl Plougs Vej og Borgmestervangen.
”Det betyder meget, at Danmark også på det her punkt beskæftiger sig med sin fortid. Den statsløse gruppe jøder, der blev udvist, er ikke lige så velbeskrevet som eksempelvis redningen af de danske jøder,” siger forfatter Henriette Harris, der er med i den danske initiativgruppe.
Hun håber, at der kan lægges endnu flere snublesten herhjemme. Snublestenene er fra Gunter Demnigs side tænkt som en borgerbevægelse, og på en helt ny hjemmeside, snublesten.org, kan danskere melde sig frivilligt og blive fadder for en sten, der koster 120 euro, cirka 900 kroner, at få lavet og lagt i jorden. Det kan eksempelvis være folk, der bor i et hus, hvor der boede jøder, der blev deporteret. Det kan også være pårørende eller skoler, som arbejder med temaet, oplyser Henriette Harris, som allerede har fået henvendelser fra familiemedlemmer til jøder, der blev sendt til Theresienstadt.
Historiker Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson, der også er med i den danske initiativgruppe, påpeger, at stenene er et glimrende redskab til at mindes alle ofre for holocaust.
”Stenene minder os om, at uhyrlighederne kan ske igen, hvis smålighed mod mennesker i nød får lov til at tage overhånd,” siger han.
På den nye hjemmeside kan man også læse historierne bag navnene på snublestenene.
De første tre sten blev placeret mandag klokken 9 ved synagogen i Krystalgade, hvor tidligere overrabbiner Bent Melchior holdt tale. Herefter tog Gunter Demnig rundt i byen og lagde de øvrige sten.
Se billederne fra Krystalgade herunder.