17 procent af danskerne føler sig hver dag stressede eller meget stressede. Omtrent 350.000 slås med angst, og mellem 200.000 og 300.000 har hver dag symptomer svarende til kriterierne for depression. Det er ikke just opmuntrende tal, der er resultatet, når man tager temperaturen på danskernes mentale helbred.
Men ifølge fysioterapeut og psykoterapeut Karina Helsted Moe, der er aktuel med bogen ”Bodyfulness – din vej tilbage i kroppen” kan vi selv gøre en indsats for at undgå nogle af dårligdommene, hvis vi indretter vores liv på en mere hensigtsmæssig måde.
”Den måde, mange af os lever på i dag, er præget af så megen travlhed og effektivitet, at vi slet ikke mærker vores krop. Vi lever hele tiden oppe i vores hoved og er ikke i sync med de signaler, kroppen sender os. Det betyder, at vi ikke når at opdage, når kroppen siger fra, før det er for sent, og vi rammes af stress, angst, uforklarlige smerter og depressioner,” siger Karina Helsted Moe.
Heldigvis, mener hun, findes der en løsning, som kan bedre vores mentale helbred væsentligt. Den hedder bodyfulness og er en lillesøster til mindfulness. Bodyfulness er kendetegnet ved, at man lægger meget mere af sin opmærksomhed i kroppen og samtidig bruger mindre energi på at tænke, tolke og gruble.
”I bodyfulness er man meget opmærksom på, hvad man mærker i kroppen, og man går altid ind i den smerte, man mærker. Det kan være i ryggen, hovedet eller brystet. Man tolker ikke på smerten, men gør sig i stedet umage med at lade den være der. Samtidig er man opmærksom på et godt åndedræt. Det er ikke målet, at smerten skal forsvinde, men ofte vil man opleve, at den forsvinder eller mindskes, fordi den ikke ignoreres. Jeg tror, at rigtig mange af de smerter, som jeg vil betegne som psykosomatiske, kan forsvinde med bodyfulness,” siger Karina Helsted Moe, der understreger, at der naturligvis er smerter, som er fysisk betingede og kræver lægelig bistand.
Der er ingen hokus pokus ved bodyfulness, idet der efterhånden er betragtelig med evidens for, at krop og psyke spiller sammen, mener Karina Helsted Moe. Når kroppen sender beskeder til os, kan det således sammenlignes med den måde, hvorpå vores underbevidsthed arbejder, når vi drømmer om natten. Vi skal bare turde lytte efter, ligesom vi skal lytte til den ottende sans, som Karina Helsted Moe kalder den.
”Den ottende sans er vores vigtigste sans. Det er den, der giver os alle de små impulser indefra – fra hjertet, fra maven. Vi er så fokuserede på vores krops ydre, men glemmer helt det indre, som er hele fundamentet for at mærke os selv. Vi skal blive meget bedre til at turde gå med vores mavefornemmelse. Snører maven sig sammen, når du bliver inviteret til middagsselskab, er det formentlig ikke et middagsselskab, der vil gøre noget godt for dig. Vi skal stole på, at kroppen ofte har en højere intelligens end hovedet. Stress løses for eksempel ikke i hovedet – vi bliver ikke klogere af at sidde og prøve at regne den ud,” siger hun.
For at lære at mærke kroppen bedre og lade den føre os frem i livet, findes der en masse konkrete øvelser, man kan udføre. Det er både afspændings-, vejrtræknings- og rysteøvelser, som man kan sætte tid af til at lave for eksempel om morgenen eller aftenen, som når man mediterer eller dyrker yoga.
Altafgørende inden for bodyfulness er vejrtrækningen. Mange af os, påstår Karina Helsted Moe, trækker vejret forkert og anstrengt.
”Når vi lærer at trække vejret dybere, mærker vi kroppen tydeligere, og så rydder den op i sig selv. Det er ofte meget mere enkelt end samtaleterapi, hvor man skal tale med terapeuten mange gange, inden man ser resultater. Jeg er også psykoterapeut og ved, at samtaleterapi kan være godt, men rigtig meget kan løses med bodyfulness,” siger hun.
Når så mange mennesker i dag mistrives, mener Karina Helsted Moe, at det skyldes, at kroppen er blevet kodet til noget, som er unaturligt for os. Som babyer og helt små børn græder, råber og skælder vi ud. Men som tiden går, lærer vi, at det ikke er acceptabelt at græde alt for højt, og at man ikke råber, selvom man er vred. Der er mange naturlige følelser, der gennem vores opvækst og opdragelse lægges bånd på. Men det er usundt og slider på både psyke og krop at skulle være opmærksom på ikke at træde udenfor, mener Karina Helsted Moe og giver et konkret eksempel.
”Hvis vi vælter på cyklen i byen, rejser vi os hurtigt op igen og håber, at ingen så det. Kommer folk hen og spørger, om man er okay, svarer vi ofte ja. Selvom vi i virkeligheden har ondt og har lyst til at græde. Vi har lært, at det er pinligt ikke at kunne lægge bånd på sig selv. Men havde vi i stedet givet os tid til at sunde os og mærke efter, ville gråden sikkert være kommet, og kroppen ville være begyndt at ryste, fordi den faktisk har fået et chok ved styrtet. Et chok, den burde få lov at reagere på. Bodyfulness er også at lade gråden få plads, når den selv trænger sig på – eller latteren for den sags skyld. Når man i stedet vælger at ignorere sine følelser, sætter det sig i stedet i kroppen som spændinger og ubehag,” siger Karina Helsted Moe.